CENTRALE FORUDSÆTNINGER

CENTRALE FORUDSÆTNINGER I DET PROFESSIONELLE SYSTEM

I det følgende præsenteres nogle begreber, forudsætninger og antagelser, der er helt grundlæggende for den måde, som handleguiden er tænkt og udviklet på.

Det professionelle system er den forvaltningsenhed, faggruppe, fagperson, m.v., som er aktiv i den givne klientrelation.

Positionering er den position, som det professionelle system indtager eller kan indtage i forhold til et givent klientsystem.

Positioneringsmulighederne er afgørende for, på hvilke niveauer en given problemstilling kan anskues og håndteres. Positioneringsmulighederne er styret af flere forhold bl.a.:

– forvaltningsenhedens placering

– faglige traditioner

– intern struktur

– m.v.

Positioneringen afgør, på hvilke niveauer der kan dannes hypoteser og interveneres. Ideelt set bør så mange niveauer som muligt inddrages i en forståelse af et klientsystems problemoplevelser. Positioneringer i det kommunale system er ofte styret af andet end faglighed.

Administrative kontra udviklingsorientere interventioner.

Alle systemer har brug for administrative handlinger, der holder systemet fungerende. Ethvert system (her offentlige forvaltninger, skoler, institutioner) vil “presse” på med administrative opgaver, fordi de tjener til systemets vedligeholdelse og overlevelse. Derfor bruger de fleste professionelle i offentlige forvaltninger den væsentligste del af deres arbejdstid på administration. For at kunne arbejde udviklingsorienteret må dette pres håndteres.

Fleksibilitet.

Da både klientsystemer og professionelle systemer er i fortløbende forandrende kontekster, bør den interne og eksterne struktur være fleksibel, således at den hele tiden kan forholde sig til den ændrede kontekst.

Refleksive teams kontra tværfaglige teams.

I mange kommunale professionelle systemer prioriteres tværfaglige teams højt. Teams´ne er ofte dannet ud fra et bestemt på forhånd defineret fokuspunkt, typisk med henblik på at afklare et barns vanskeligheder.

Refleksive teams, er teams, som har en fælles faglighed omkring det, at arbejde faciliterende i forhold til interne og eksterne scenarier.

Faglige fællesmængder.

Professionelle samtalefærdigheder er den mindste fællesmængde for de forskellige faggrupper.

Hvis et givent professionelt system skal kunne arbejde udviklingsorienteret efter ovenstående principper, er det nødvendigt at udvide den faglige fællesmængde med refleksive og faciliterende færdigheder i form af supervision og konsultation.