Problemer og hjælpeniveauer

Problemer og deres opståen

I mange menneskelige sammenhænge opstår problemer på grund af forkerte forsøg på at løse vanskeligheder.

Vanskelighederer udtryk for ubehagelige situationer, medens problemer er udtryk for fastlåste situationer, som opstår ved, at vanskelighederne behandles forkert.

I det professionelle arbejde kan vi generelt set “hjælpe” klientsystemet ved enten at fjerne/lette opståede vanskeligheder eller ved at gøre klientsystemet i stand til at selv at ændre fastlåste situationer.

Når både den professionelle og klienten anskuer et problem ud fra samme niveau, er det ikke muligt at ændre problemets kontekstuelle mening (2. ordens hjælp), dvs., der kan kun arbejdes med, at problemets ubehagelige virkning kan lettes for klienten (1. ordens hjælp).

Vi kan derfor skelne mellem to former for “hjælp”.

Professionelt hjælpearbejde

Vi skelner mellem hjælp på to forskellige niveauer:

· et umiddelbart niveau baseret på behov for hjælp eller på ønsker om at slippe for ubehag og ansvar, og som lægger op til hurtige umiddelbare løsninger i form af direkte indgriben, hvor den professionelle overtager ansvaret (1. ordens hjælp). Instrumentel hjælp, dvs. hjælp i form af formidling af ting og tjenester, krisehjælp, rådgivning og vejledning er eksempler på 1. ordens hjælp.

· et reflekteret niveau, der sigter mod at afklare mulighederne for udvikling af autonomi og personlig og faglig kompetence, hvor der lægges op til interventioner baseret på en indsigt i forskellige forståelser af problemet, hvor ansvaret fastholdes hos den, der søger hjælpen, (2. ordens hjælp). Terapi, supervision, proceskonsultation er eksempler på 2. ordens hjælp.

Begge former for hjælp er nødvendige i det professionelle hjælpearbejde. Valget af hjælpeniveau afhænger af den aktuelle situation. I praksis vil der ofte være tale om en kombination.