Om paradokset

Paradokset skal accepteres, tolereres og respekteres uden at blive ophævet eller forklaret. Vi er atter i Winnicotts univers.

Winnicott, kapitel 6 Af Ken Vagn Hansen

Ordet paradoks kommer af græsk para, ”ved siden af”, og doksa, ”mening”.
Paradokset rummer et grundlæggende udtryk for og forstå-else af menneskets natur. Overgangsfænomenerne, det potenti-elle rum, barnets skabelse og brug af objektet, legen, evnen til at være alene mv. er alle paradoksale fænomener, der som sådan skal accepteres, tolereres og respekteres uden at blive ophævet.
Inden for logikken og matematikken har B. Russell haft be-tydning for forståelse af paradokset natur. Russells teori om logiske typer kan beskrive det paradoksale i menneskelige situationer og har været anvendt i de tidligere Winnicott-artikler til at karakterisere det paradoksale i overgangsrummet og i legen. Paradokset er i russellsk forstand et resultat af at sidestille eller samtidiggøre to forskellige logiske typer eller niveauer.
I denne forstand handler paradokser ikke om egentlige modsætninger, men om at forskellige logiske typer (eller ni-veauer) sidestilles.
Paradokset kraft og betydning kommer også af, at menne-skets eksistens og natur grundlæggende er paradoksalt. Menne-sket definerer sig inden for sin egen mentale begrænsning. Bevidsthed, tanke, eksistens skaber således paradoksalitet i menneskets forståelse af sig selv. Mennesket har på samme tid bevidsthed, selverkendelse og er en ting, hvilket repræsenterer tre forskellige logiske niveauer.

Det mentale paradoks
Evnen til at rumme mentale paradokser udvikles og forandres over tid, og som Winnicott har påpeget, begynder det tidligt i barnets liv i form af overgangsrummet i samspillet mellem mor og barn.
Mentale paradokser er karakteriseret ved et uforløst indre-psykisk spændingsfelt, som beror på en samtidig tilstedevæ-relse af indrepsykiske fænomener, der repræsenterer forskelli-ge logiske typer. Således repræsenterer symbolet og det sym-boliserede, det konkrete og det fantaserede, forskellige logiske typer, hvis mentale samtidighed skaber et psykisk spændings-felt.
Mentale paradokser giver mulighed for personlig udvikling. Spændingsfeltet mellem illusioner og realiteter faciliterer bar-nets emotionelle og kognitive vækst. På samme måde er den voksnes evne til at rumme paradokset en forudsætning for kreativitet, vitalitet og personlig vækst.

Winnicotts paradoksalitet
At acceptere paradokset er at være i kompleksiteten og bevare det kreative spændingsfelt, som betinger mental vækst.
Winnicott udtrykker sig af samme grund selv paradoksalt. Hans teorier bliver fremlagt i form af enkle, paradoksalt formu-lerede forhold. Heri ligger styrken i hans formidling, idet han fastholder og videregiver kompleksiteten i det menneskelige ved netop at bevare paradokset uden at forklare det. Paradokset har i sig selv en vigtig kommunikativ kraft.
Winnicott fremhæver vores livslange bestræbelse på at hol-de det indre og det ydre adskilt og alligevel forbundne. Ved på den måde at bevare paradoksaliteten, vil de to niveauer berige hinanden og give mulighed for at skabe et mere kreativt og tilfredsstillende liv.

Psykoterapien og det paradoksale
Paradokset har, med udgangspunkt i primært Winnicotts teori-er, fået en stigende betydning i psykoanalytisk psykoterapi. Det er i en erkendelse af, at den terapeutiske proces kan anskues som en fortløbende behandling af de paradoksale spændings-felter, som opstår i terapien. Spændingsfelter mellem afhæn-gighed og uafhængighed, mellem det nye og det gamle objekt, mellem nærhed og isolation – alle sammen forhold, som af-spejler paradoksaliteten. En paradoksalitet, som udgør es-sensen i den terapeutiske relation, og som rummer mulig-heden for strukturændringer og emotionel udvikling i over-førings- og modoverføringsforholdet.
Psykoterapi på psykoanalytisk grundlag er således grund-læggende en paradoksal proces, som foregår i et legende rum. Evnen til at rumme det mentale paradoks’ spændingsfelt, på trods af de kognitive og følelsesmæssige vanskeligheder, er udtryk for personlig modenhed og en evne til at skabe indre potentielle rum.
Psykisk sundhed er at kunne befinde sig i rummene mellem fantasier og realiteter uden at miste nogen af dem. Psykisk velbefindende ligger således i evnen til at spænde over de indre paradokser.
Winnicotts påpegning af paradoksets betydning i det men-tale liv og i udviklende menneskelige relationer har samtidig givet plads for spontanitet, flertydighed, illusioner og kreativi-tet, væsentlige elementer i et givende liv.
Ken Vagn Hansen
privatpraktiserende psykolog
kenvagnhansen@gmail.com

[Faktaboks]:

Seks kapitler over Winnicott
For 50 år siden introducerede den engelske psykoanalytiker D.W. Winnicott (1898-1971) en række fortættede dynamiske begreber, der stadig er højaktuelle i vores forståelse af menne-skets udviklings- og forandringsprocesser, og som også er centrale i vores forståelse af psykoterapi. I seks artikler i Psy-kolog Nyt påpeger Ken Vagn Hansen nogle af de konsekven-ser, som Winnicotts begreber og betragtninger i hans tolkning har for vores forståelse af de relationelle aspekter i psykoterapi og psykologisk praksis.
Den aktuelle artikel er den sidste i rækken. Hvis ikke der kommer en efterskrift?