At blive fundet, brugt og glemt

– Om overgangs- og mellemobjekter

Det er et velkendt fænomen, at mindre børn kan udvælge og periodisk knytte sig til genstande på en særlig intensiv måde. Der kan være tale om typiske stoflige legegenstanden som bamser, dukker, tøjstykker, m.v. Der er tale om genstande, som barnet selv finder og udvælger til at have netop den funktion. Denne proces synes at være indrestyret fra barnets side. Den voksne kan ikke initiere eller kontrollere processen endsige gennemskue dens fundamen-tale betydning.

Winnicott så i disse særlige fænomener nogle centrale sider af barnets men-tale udvikling, og han betegnede dem overgangsfænomener, og genstanden, som barnets udvalgte, for et overgangsobjekt .(Transitional Object).

Overgangsobjekter er karakteriseret ved følgende forhold:

– Barnet finder selv overgangsobjektet. Vi kan ikke definere det på forhånd.
– Barnet bestemmer over objektet
– Objektet må ikke forandres uden, at det er barnet selv, som gør det
– Objektet bliver både kærtegnet og mishandlet, og det må kunne overleve både kærlighed, had og eventuelt direkte aggression
– Objektet må, efter behov, for barnet kunne repræsentere varme, bevægelse, stoflighed, vitalitet, en slags egen virkelig.
– Overgangsobjektet er hverken en ydre skabt eller en indre forestillet ting (en hallucination)
– Overgangsobjektets skæbne er, at det gradvist mister sin følelsesmæssige betydning og dermed bliver glemt i sin oprindelige betydning

Winnicott påpeger, at overgangsobjekter er ikke-mig besiddelser (not-me possessions)., og de fungerer som ”overgange” i udviklingen af differentierin-gen mellem mig og ikke-mig. På den måde er de centrale i udviklingen af bar-nets adskillelse mellem indre og ydre, mellem subjekt og objekt, således at barnet oplever at være agent for egne handlinger.

Overgangsfænomenernes periode
I starten er moderen barnets psykologiske matrix. Barnets indrepsykiske ver-den er totalt indeholdt i denne matrix. “There is no such thing as an infant”.

Overgangsfænomenernes periode repræsenterer barnets egen internalisering af en psykologisk matrix. Det er en bevægelse fra mor-barn til mor og barn.

Overgangsfænomenerne forbinder den indre og den ydre verden og initierer adskillelsen mellem symbol og symboliseret. At adskille symbolet fra det symboliserede svarer til at adskille tanken fra det der tænkes på, eller følelsen fra det der reageres på. Overgangsfænomenerne ligger mellem symbolet og det symboliserede.

For at symbolet kan adskilles fra det symboliserede, må der være en som tænker (det tolkende subjekt). Der er således tale om en mental differentie-ringsproces, der skaber forudsætningerne for, at erfaringer får mening frem for blot at være enkelt stående facts, som der skal handles på.

Overgangsfænomenernes periode kan også anskues som skabelsen af indi-videt, svarende til den kleinianske overgang fra den paranoide-schizoide posi-tion til den depressive position.

Barnets brug af overgangsfænomenerne i sin egen udviklingsproces forud-sætter, at barnet befinder sig i et tilstrækkeligt godt holding-miljø, som bl.a. forudsætter at primærforsørgeren selv har initialiseret en psykologisk matrix i et tilstrækkeligt holding-miljø.

Mellem-objekter (intermediate objects)
Så længe barnets befinder sig indenfor moderens psykologiske matrix og endnu ikke har gennemløbet overgangsfænomenernes periode, har det ikke udviklet et medierende subjekt, der kan adskille ”mig” fra ”ikke-mig” og der-med differentiere mellem ”jndre” og ”ydre”. I denne periode har oplevede fæ-nomener samme status, dvs. at følelser har samme konkrete kvalitet som f.eks. oplevelsen af mad. Barnets befinder sig i mellem-objekternes periode.

Mellem-objekter er karakteriseret ved følgende forhold:

– Objekterne er rumlige og i stand til at ændre form og forene sig med indivi-dets krop. De er forbundet til barnets krop på en måde, som overgangsobjek-terne ikke er
– De er knyttet til bestemte organer, som mad og opkast er knyttet til munden, og afføring er knyttet til anus
– De udgør overgange uden at være overgangsobjekter, fordi de er den direk-te forbindelse til moderen selv
– De er en slags forløber for rigtige overgangsobjekter på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er skabt en stabil indre mor eller et stabilt indre kropsbillede.
– Mellem-objekter forandrer sig og opløses hurtigt i modsætning til over-gangsobjekter.

Hvis moderen ikke har evnet at give barnet et tilstrækkeligt godt holding-miljø, vil barnet ikke være i stand til at bruge overgangsobjekter, men det vil stadig være i stand til at bruge mellem-objekter, og de vil blive brugt på en mere di-rekte måde som en kommunikation med andre.

En kvinde kan ubevidst finde på at bruge sit eget barn som overgangsobjekt i forsøget på at reparere på en mangelfuld indre differentieringsproces, men barnet kan ikke rumme og forarbejde sin mors positive eller negative følelser, og i modsætning til overgangsobjektet kan barnet ikke undgå at blive påvirket af det. Da barnet ikke kan skelne mellem det indre og det ydre, mellem mode-rens inducerede følelser og de konkrete mellem-objekterne, som forbinder barnet med moderen, vil de blive ligestillede. Når barnet senere i livet får akti-veret sin manglende indre stabilitet, vil det typisk reagerede på mellem-objekt-niveau, ved f.eks. at undgå at udgå indtagelsen af ”mad” (anoreksi). Anorekti-keren vil hellere bevare en primitiv sammenhæng og selvfølelse ved nægte forbindelsen til den internaliserede invaderende mor. Hellere dø af sult i en konkret sammenhængende verden, hvor jeg selv kan handle, end at blive ni-hileret i en usammenhængende paranoid truende verden, hvor jeg ingen handlemuligheder har.

En person med bulemi kan gennem sit æderi tænkes at gentag sine tidligste mellem-objekt erfaringer med moderen. En potentiel nærende erfaring bliver vendt til at være ubehagelig og destruktiv. Den internaliserede mor bliver overvældende og utilfredsstillende og må væk gennem opkastning. Hvad der gentages er moderens tvingen sig selv og sine behov på barnet (klienten), men da det ikke opleves “nærende” og ikke kan “håndteres” må det kastes op igen, eller som hos anorektikeren, ikke tages ind overhovedet.

En person med spiseforstyrrelse er ikke i stand til at gå fra mellem-objekter til overgangsobjekter, bl.a. fordi hun er blevet misbrugt på en uklar måde, både som mellem-objekt og som overgangsobjekt. Anorektiske og bulemiske per-soner har svært ved at bruge overgangsobjekter, fordi de ikke har kunnet gennemføre overgangsfænomenernes periode, derfor må de hele tiden rea-gere på mellem-objekternes niveau.

At finde terapeuten
Psykoterapi med klienter, der har en mangelfuld evne til at bruge overgangs-objekter vil have en meget konkret karakter. Den usikre differentiering mellem symbol og symboliseret og det internaliserede ustabile holdning-miljø, gør det svært for klienten at bruge terapeuten og det terapeutiske rum som potentielle overgangsfænomenerne. Terapeuten er nød til at etablere et rum og en rela-tion, der kan skabe sammenhæng og eksistens for klienten, og som gradvist kan initiere den nødvendige differentieringsproces mellem indre og ydre, mel-lem det konkrete og det symbolske.

Ligesom barnet selv finder overgangsobjektet, skal klienten selv finde tera-peuten. Hvis terapeuten byder sig alt for konkret til, vil klienten være hindret i at finde terapeuten ud fra sine egne præmisser, og dermed bliver relationen til terapeuten ikke bærer at den grundlæggende udviklingsproces, som terapien bør være.

Ligesom det overgangsobjekt, som barnet finder, er både konkret og sym-bolsk på en gang, må terapeuten være til rådighed på et symbolsk-konkret plan.

Ligesom det konkrete overgangsobjektet må lade sig udsætte for barnets be-handling, må terapeuten lade sig udsætte for klientens positive og negative følelser. Overgangsobjekter kan klare en sådan behandling, fordi de er gen-stande. Terapeuter kan klare det, fordi de gennem egenterapi og supervision er forberedt på det.

Terapeuter skal, som overgangsobjekter, findes, bruges og glemmes, frigjort fra den symbolsk-konkrete emotionalitet, der har præget det terapeutiske rum, men husket med taknemmelighed for at de stillede sig til rådighed.