1. og 2. ordens PPR-kontor

1.og 2. ordens PPR-kontor – et tankeeksperiment

af cand.psych. Ken Vagn Hansen

Hvis vi leger lidt med de to tilgange til psykologarbejdet, som er beskrevet i det teoretiske afsnit, og forestiller os to typer PPR-kontorer. Det ene kontor tager fagligt udgangspunkt i en 1.ordens strategi, dvs. man tager udgangspunkt i en servicerende psykologrolle, hvor psykologen er direkte problemløsende, rådgivende og vejledende. Vi kan kalde det for et 1.ordens PPR-kontor.

I modsætning hertil kan vi forestille os et PPR-kontor, som tager fagligt udgangspunkt i en 2.ordens tankegang, dvs. at der arbejdes ud fra en faciliterende, udviklingsorienterede forholdemåde, hvor psykologen er cirkulært tænkende og relaterer sig komplementært til klienten og klientens problemstilling. Et sådant kontor kaldes tilsvarende et 2.ordens PPR-kontor.

Som en meta-kommentar til psykologarbejdet i PPR-regi kan det være illustrativt at rendyrke de to faglige tilgange ved at beskrive to PPR-kontorer, som har hver sin primære tilgange til PPR-arbejdet:

– hvad vil karakteriserer de to kontorer?
– hvilke medarbejdere ønsker man ansat, og hvad er de beskæftiget med?
– hvordan uddannes medarbejderne?
– hvordan er samarbejdet mellem medarbejderne?
– hvordan struktureres kontakten til brugerne?
– hvilke problemer opstår der typisk?
– hvilke ambitioner og strategier har ledelsen?
– osv.

1.ordens PPR-kontoret
1. ordens-kontorets, servicerende tankegang, tager udgangspunkt i brugernes (her afgrænset til skoleområdet) ønsker om problemløsning og aflastning. Skolerne ønsker typisk, at de kan have psykologen hos sig i dagligdagen og så mange timer som muligt. De ønsker også en ekspert, som kan deltage i skolens hverdag og iagttage eleverne i undervisningssituationen for fortløbende at kunne rådgive og afklare foranstaltningsmuligheder for de vanskelige elever.

For at imødekomme skolens ønsker, må psykologressourcerne fordeles ligeligt på skolerne. Det opnås bedst ved, at den enkelte psykolog har sin egen skole eller skoler, hvorfor psykologerne på et 1.ordens kontor typisk arbejder alene. Det har også den fordel, at der er et nært forhold mellem psykologen og skolen, således at de bedre ”forstår” hinanden, og serviceringen kan forløbe mere gnidningsfrit.

Ud fra en servicerende tankegang er det således ønskværdigt, at psykologerne er så tæt på brugeren i dagligdagen som muligt, hvorfor de har deres kontor på skolerne og tilbringer deres arbejdstid der. PPR-kontoret er derfor primært et sted, hvor ledelsen og administrationen holder til, og der er ikke brug faste lokaler til den enkelte medarbejder.

Konkret arbejder psykologen således hele tiden ude hos brugere (skolen), fordi der er så meget som skal klares derude. De er hele optaget af og beskæftiget med at være servicerende overfor de ønsker om problemløsning, som lærerne og skolen fremsætter. Det konkrete psykologarbejde vil bestå af en konstant blanding af sagsarbejde, elevundersøgelser, samtaler, møder, osv.

Psykologkvalifikationer
Den bedste servicerende psykolog er en psykolog, som kender klienten og klientens verden godt, og som har værktøjer til at klare de problemer, som optager klienten. Derfor vil man, på et 1.ordens kontor, ansætte psykologer, som har et godt kendskab til skoleområdet, så de er i stand til at indgå i skoleverden på skolens egne betingelser. Da problemerne i skolens dagligdag primært handler om eleverne og ind imellem også forældrene, bør psykologen have et godt kendskab til at arbejde med børn og familier, således at psykologen kan diagnosticere vanskelighederne hos barnet og opstille de nødvendige foranstaltningsforslag. Videreuddannelse handle da også om at raffinere undersøgelsesmetoder, og der vil være høj prestige i at være en god undersøger.

Typiske faglige problemer
Da serviceringstankegangen hænger sammen med brugernes umiddelbare ønsker om aflastning og hjælp , vil der hele tiden opstå sådanne ønsker hos brugeren, og da den faglige strategi ikke rummer alternative 2.ordens tilgange, vil arbejdspresset være konstant præget af at skulle klare mere. Dvs. sagsmængden let kan overhale psykologens arbejdskapacitet, og der begynder at opstå problemer.

Medarbejderne er derfor typisk fortravlede med store sagsmængder. De vil oftest tale om, hvor travlt de har, og om hvordan de skal nå de mange sager.

Der vil være forskellige reaktioner på en sådan arbejdssituation, og måske kan man forestiller sig tre typiske ”psykolog-skæbner” på et 1.ordens kontor:

– den gamle garvede psykolog, som typisk er rodfæstet i skoleverden, og som gennem årene har lært at indrette sig gennem de rigtige forbindelser med de formelle og/eller uformelle ledere på skolen. Typisk har vedkommende betjent den samme skole i en længere årrække. Denne psykologtype har affundet sig med den servicerende rolle, men har på pragmatisk vis lært at indrette sig, så arbejdet bliver begrænset til enkle overskuelige aktiviteter. Prisen vil typisk være fagligheden. De faglige ambitioner og det faglige niveau er lavt.

– den arbejdsomme psykolog med faglige ambitioner og som typisk har en faglig ekspertise indenfor testning og andre undersøgelsesmetoder, og som på grund af sine ambitioner altid forsøger at nå det hele og gøre arbejdet grundigt. Denne psykologtype vil hurtigt føle sig belastet af det servicerende arbejde og har tendens til at bukke under på forskellig vis, og vil have brug for, at der blive grebet ind med en regulering af arbejdsmængden. Da man på 1.ordens kontoret sjældent er særlig opmærksom på problemerne hos sådanne medarbejdere, ender det tit med en sygeperiode og nedsat arbejdsmængde efter en rekonvalsensperiode.

– den nyuddannede psykolog, som måske endda er uddannet på universitetet og derfor ikke kender ret meget til skoleområdet og dets ønsker. Denne psykologtype har ofte lært noget om 2.ordens arbejdsmetoder i form af supervision og ønsker derfor at bruge dem i det daglige arbejde. Her løber psykologen imidlertid ind i en række vanskeligheder hos den servicevante bruger, som primært ønsker, at psykologen ser på eleven og gør noget ved de problemer, som eleven udviser. Afhængigt af temperament og fagligt ambitionsniveau vil denne psykologtype enten forsøge at kæmpe for sine faglige holdninger, hvilket er håbløst uden faglig forståelse og opbakning fra ledelsen og psykologkollegaerne, – eller også vil vedkommende hurtigt muligt søge at få sin autorisation og søge et stilling udenfor PPR-området, – enkelte vil vænne sig til den pragmatiske tilgang til det daglige psykologarbejde og sideløbende finde nogle nicher, hvor de kan dyrke særlige discipliner, som f.eks. individuel terapi, familieterapi, o.l.

Ledelsen på et ”1.ordens-kontor” vil have en faglig baggrund i skoleverden, fordi det giver den bedste forståelse af skolens behov. De er typisk selv opdraget med 1.ordens strategier og har formentlig udvist gode administrative evner og evner til at varetage og forhandle serviceringsressourcer både i forhold til brugerne og i forhold til den politiske ledelse. De vil typisk være optaget af umiddelbar brugertilfredshed, og de vil bruge megen af deres tid på at forhandle ressourcer og løse ressourceproblemer. De må nødvendigvis tænke i sagsmængder og tid. De vil lave medarbejder- og brugerundersøgelser og statistiker for at få styr på tidsforbruget og kvaliteten af ”sagsarbejdet”. De vil udarbejde detaljerede arbejdsregler og arbejdsmetoder for at få styr på effektiviteten.

Da problemerne, i overensstemmelse med det faglige niveau, anskues ud fra en lineær tankegang, søges de løst på samme niveau. Interne problemer i medarbejdergruppen eller problemer mellem en medarbejder og brugerne vil være vanskelige at håndtere og vil kun kunne ”løses” gennem forhandlede kompromiser eller forflytninger. Da der ikke arbejdes med de emotionelle relationer i medarbejdergruppe, er der et højt angstberedskab, hvis konflikterne bryder igennem, og det vil ikke være konstruktivt for klimaet i medarbejdergruppen, hvis sådanne ”personbundne” problemstillinger kom åbent frem. Derfor vil lederen bestræbe sig på at håndtere dem i det skjulte, som noget der er knyttet til den enkelte medarbejder.

Det interne samarbejde
Psykologer som arbejder ud fra en 1.ordens strategi er sjældent ægte motiveret for at arbejde i teams, fordi det ikke letter deres arbejde

Tværtimod kan teamsamarbejdet stjæle tid fra det øvrige arbejde, hvor de skal nå så mange af deres servicerende opgaver som muligt, På samme måde vil supervision være fagligt idealiseret, men i praksis nedprioriteret, fordi der er en masse sagsarbejde, som skal nås, og fordi behovet ikke er selvreflektion, men aflastning gennem direkte hjælp, råd og vejledning.

Det interne samarbejde består typisk af interne møder, som foregår hver 14.dag eller sjældnere, for ikke at tage tiden fra serviceringen af brugerne. Møderne har oftest et informerende indhold fra ledelsen, og da ledelsen ikke har et direkte og nært samarbejde med medarbejdergruppen, har de på den måde brug for ”at holde hof” , så de kan få indhold i den medarbejder relaterede del af ledelsen.

Møderne er sjældent særligt populære eller engagerende for medarbejderne. De vil primært være optaget af deres sagsarbejde, som ligger og venter, og de vil typisk have travlt med at komme ud og telefonere for at få klaret det mest nødvendige sagsarbejde. Der vil dog altid være et højt engagement, når møderne drejer sig om time- eller ressourcefordelinger, fordi det umiddelbart har indflydelse på det daglige psykologarbejde og serviceringsmulighederne overfor brugerne.

2.ordens PPR-kontor
2.ordens-kontoret tager udgangspunkt i 2.ordens tænkning og 2.ordens faglige strategier. Hovedsigtet er at øge brugernes autonomi og personlige og faglige kompetence. Man er fagligt bevidst om, at det er nødvendigt at arbejde med langsigtede strategier og med interventioner på flere forskellige niveauer. Et arbejde, som ikke kan varetages af en enkelt medarbejder. Derfor er det nødvendigt at involvere flere psykologer i betjeningen af den enkelte skole.

PPR-psykologen vil relatere sig til brugeren på en måde, som øger mulighederne for 2. ordens forandringer. Det vil konkret foregå indenfor forud aftalte rammer (kontraktforholdet), og ikke ved at psykologen er til rådighed hele tiden. Interventionsniveauet vil skifte afhængigt af den enkelte problemstilling, og der vil hele tiden være behov for et nært samarbejde med egen faggruppe. Derfor vil den enkelte psykologen tilbringe en væsentlig del af deres arbejdstid på PPR-kontoret, hvor de også har deres kontor. Kontakten til brugerne vil altid være aftalt og rammebestemt

Den traditionelle sagsmængde, i form af individuelle undersøgelsessager, vil være lille, fordi psykologen ikke er tilgængelig på en direkte servicerende måde, og indsatsen vil foregå andre niveauer. Hertil kommer, at måden henvendelsen foregår på, indgår som en del af problemforståelsen.

Psykologkvalifikationer
Erfaringer med 2.ordens strategier i form af konsultative tilgange til psykologarbejdet er en faglig kvalifikation, som er væsentligere end kendskab til skoleområdet.

Der lægges desuden vægt på selvudvikling og evne til selvreflektion, ligesom vedkommende bør have gode erfaringer med klientrelationer på 2.ordens niveau.

I modsætning til på 1.ordens kontoret er det her vigtigere at være kreativ end at være den stabile, grundigt arbejdende psykolog, som kan klare store sagsmængder.

Arbejdet bliver ikke stereotypt og forudsigeligt som på et 1.ordens kontor. Medarbejderen vil via sit team konstant arbejde med sin faglige identitet og faglige udvikling. Der vil for en sådan medarbejder være en høj grad af faglig integritet og oplevelse af egen kompetence. Det vil øge det faglige engagement i arbejdet.

Typiske faglige problemer
”Problemer” er ikke nødvendigvis uhensigtsmæssige fænomener indenfor 2.ordens strategitænkning. Som det er påpeget i det teoretiske afsnit, rummer ”problemer” vigtige informationer om relationerne.

Brugerens eller klientens problemoplevelser er vigtige udgangspunkter for at forstå brugerens måde at definere og afgrænse sin verden på. ”Problemer” i samarbejdet med brugeren vil typisk handle om frustration af brugerens ønsker om umiddelbar hjælp og lindring. Medarbejderen vil opleve ”konflikter” med brugeren, men konflikterne har ikke karakter af unødvendige problemer, der skal overvindes. De udgør vigtige og oftest nødvendige sider af det arbejde, der foregår på et 2.ordens forandringsniveau

De faglige vanskeligheder vil primært gruppere sig omkring, hvilke interventioner og relationer, som er udviklende for brugeren. Eller sagt på en anden måde: Medarbejderen vil opleve problemer i sit arbejde evt. i form af tvivl om en bestemt relatering til brugeren er udviklende, men problemerne er ikke ”fjender” som skal bekæmpes for at medarbejderen kan overleve i arbejdet. ”Problemerne” er ”venner” og vigtige informanter om 2.ordens forandringsmuligheder.

Interne problemer omkring samarbejdet på PPR-kontoret repræsenterer på samme måde nødvendige faser i en udviklingsproces, hvor relationen til brugerne hele tiden spiller ind.

De vanskeligste problemer er dem, som hænger sammen med ydre krav, begrænsninger og restriktioner f.eks. af administrativ eller politisk art, og som ikke kan bringes ind i en faglig udviklingsorienteret ramme.

Ledelsen kan med fordel have en anden faglig erfaringsbaggrund end skoleverden. Ud fra en 2.ordens tankegang kan der være fordele ved, at ledelsen ikke er for fastlåst i sin tilgang til brugeren. En tæt forankring i skoleverden kan således gøre det vanskeligt at tænke i 2.ordens strategier indenfor skoleområdet.

Ledelsen, på et 2.ordens PPR-kontor, vil være optaget af at skabe de nødvendige rammer for 2.ordens forandringer både internt og eksternt. Den vil være klar over, at det professionelle system og brugersystemet ikke kan skilles ad, og at det er nødvendigt med samtænkning over, hvordan disse to systemer interferer med hinanden. Det interne teamsamarbejde og den interne teamstruktur har betydning for relationen til brugersystemet, derfor vil ledelsen lægge vægt på udviklingen af PPR-teamet.

Konkret vil ledelsen være optaget af medarbejdernes faglige og personlige udvikling i forhold til 2.ordens strategier. Den vil være åben overfor nye og uventede indfaldsvinkler i stedet for at udvikle omstændige og rigide arbejdsmåder. Den vil forstå, at jo mere fastlåst medarbejderen er i sit arbejde – desto mindre sandsynlighed er der for, at der vil kunne ske noget anderledes. Den vil, med andre ord, være indstillet på at leve med en høj grad af uforudsigelighed og åbenhed overfor nye forståelser.

Den vil støtte medarbejderen i at prøve anderledes indfaldsvinkler og eksperimentere mere. Den vil heller ikke have så stort et behov for at kontrollere medarbejderen, men i stedet satse på at udvikle personlige og fagligt motiverende arbejdsvilkår.

Ledelsen vil også motivere den enkelte psykolog til at videreuddanne sig og vil ikke betragte det som en tid, der går fra betjeningen af brugerne. På samme måde vil medarbejderens engagement i faglige udenomsaktiviteter, der ikke direkte vedrører PPR-arbejdet, søgt vurderet som noget, der på sigt, kan berige den interne faglighed. Også her kan det, ud fra en 2.ordens tankegang, være svært på forhånd at overskue, hvad der er vejen frem i en faglig udviklingsproces.

Ledelsen vil være rutineret i at arbejde med interne ”problemer” og ”problemer” i forholdet til brugeren. De behandles åbent i medarbejdergruppen, som vigtige informationer om uerkendte temaer. Sådanne problemer anskues ikke som personbestemte, men ses som informationer om relationer og den måde hvorpå en given kontekst er afgrænset og gjort meningsfuld.

Det interne samarbejde
Det interne samarbejde er højt prioriteret og repræsenterer et centralt element i det faglige arbejde.

Psykologerne vil være meget motiveret for at arbejde i teams, fordi det umiddelbart vil hjælpe dem i deres arbejde med at skabe 2.ordens forandringer. Da der ikke findes færdige svar på, hvordan sådanne forandringer opnås, vil de vil udvikle et tæt samarbejde, hvor de hele tiden bruger hinanden til at forstå de forskellige klientrelationer, og dermed hvordan og på hvilket niveau de skal intervenere.

Da 2.ordens forandringsstrategier er emotionelt krævende, vil man på et 2.ordens PPR-kontor være optaget af at tænke i omsorgstriader , som en nødvendig støtte i det daglige arbejde, og der vil blive etableret forskellige former for refleksive rum (supervision, konsultation) som en del af det interne samarbejde.

1. eller 2.orden?
Selv om PPR-arbejdet bygger på love og bekendtgørelser skal der også foretages en faglig fortolkning af lovteksten, dvs. lovens bestemmelser skal kombineres med en faglig forståelse, der igen fører til faglig tilgang til PPR-arbejdet.

Selv om denne tankeleg repræsenterer en polarisering af to mulige fortolkninger af lovens krav, som begge er nødvendige tilgange til PPR-arbejdet, så er der en afgørende forskel i at tage udgangspunkt i en 1. eller 2.ordens tankegang.